Bastionens teatersal set fra balkonen

Arkiv over de seneste års forestillinger

Indholdsfortegnelse

Sæson 23-24

Vi præsenterede:

7. oktober 2023 Fra Regnormenes Liv. Folketeatret.

11. november 2023 Man skulle nok have været der. Det Kongelige Teater. 

10. februar 2024 Gøngehøvdingen – på syngende grund. Figaros/den Ny Opera.

20. april 2024 Jytte fra Marketing. Folketeatret. 

Mere kommer

Sæson 22-23

Vi præsenterede:

Blinkende Lygter den 22. oktober 2022. Den forrygende og skæve historie om den lille bande småkriminelle, Torkild, Peter, Arne og Stefan, som aldrig har haft det store held med sig.
Teaterversionen af ”Blinkende Lygter” var som filmen sjov, overraskende, tankevækkende og skæv.

Folketeatrets Den poetiske raptus den 19. november 2022. Med forestillingen markerede vi 300-års-jubilæet for dansk teater med en forestilling om lige netop tiden, hvor Holberg ændrede dansk teater. Da Holbergs Den politiske kandestøber havde premiere den 25. september 1722, var det første gang nogensinde, der blev opført en komedie på det danske sprog, så alle kunne være med. 

Den 14. januar 2022 præsenterede vi musik-forestillingen Ta’ mig som jeg er, hvor skuespilleren Trine Pallesen sammen med Mathias Groves seksmandsorkester tegnede et kærligt og sandt portræt af sangeren Grethe Ingmann – også kaldet Danmarks Ella Fitzgerald – som døde af kræft kun 52 år gammel. En sand hyldest til Grethe Ingmann og hendes stemme.

Den 11. marts 2023 Folketeatrets Eks-mænd – Sku’ vi se at komme videre? Med en helt særlig humoristiske timing og figurtegning fornøjede revystjernerne Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard os med deres succesfulde parløb. Stykket var en nyskrevet road comedy af makkerparret Vase & Fuglsang om afveje og omveje, sandheder og løgne for 2 midaldrende mænd.

Vi præsenterede:

Blinkende Lygter den 22. oktober 2022. Den forrygende og skæve historie om den lille bande småkriminelle, Torkild, Peter, Arne og Stefan, som aldrig har haft det store held med sig.
Teaterversionen af ”Blinkende Lygter” var som filmen sjov, overraskende, tankevækkende og skæv.

Folketeatrets Den poetiske raptus den 19. november 2022. Med forestillingen markerede vi 300-års-jubilæet for dansk teater med en forestilling om lige netop tiden, hvor Holberg ændrede dansk teater. Da Holbergs Den politiske kandestøber havde premiere den 25. september 1722, var det første gang nogensinde, der blev opført en komedie på det danske sprog, så alle kunne være med. 

Den 14. januar 2022 præsenterede vi musik-forestillingen Ta’ mig som jeg er, hvor skuespilleren Trine Pallesen sammen med Mathias Groves seksmandsorkester tegnede et kærligt og sandt portræt af sangeren Grethe Ingmann – også kaldet Danmarks Ella Fitzgerald – som døde af kræft kun 52 år gammel. En sand hyldest til Grethe Ingmann og hendes stemme.

Den 11. marts 2023 Folketeatrets Eks-mænd – Sku’ vi se at komme videre? Med en helt særlig humoristiske timing og figurtegning fornøjede revystjernerne Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard os med deres succesfulde parløb. Stykket var en nyskrevet road comedy af makkerparret Vase & Fuglsang om afveje og omveje, sandheder og løgne for 2 midaldrende mænd.

Sæson 21-22

Vi præsenterede:

Den 2. oktober 2021 kom Farinelli syngende forbi. Forestillingen, som blev spillet af GuidOpera, var en forrygende forestilling med smuk sang – med også en absurd operette med en masse små sjove indfald. Musikken er jo helt vidunderlig og de top-uddannede operasangere og musikere leverede en flot præstation. Publikum morede sig og det var en herlig åbning på sæsonen.
Nyborg Teaterforening bød i øvrigt alle velkommen tilbage efter coronanedlukningen med et lille chokoladehjerte.

Den 13. november 2021 havde vi et mere klassisk stykke på scenen. Det var Ibsens Gengangere, som blev fremført af Teater 2. Desværre måtte hovedrollen spilles af en vikarierende skuespiller, da der opstod akut langtidssygdom i ensemblet. Det var alligevel en velspillet forestilling med en klassisk beskrivelse af, hvordan løgne og fortielser i fortiden påvirker de fremtidige beslutninger og ønsker for en række mennesker.

Den tredje forestilling var Viva Las Vegas, som blev spillet d. 12. marts 2022 af Randers Teater. Det var en herlig komedie fyldt med sjov og skøn Elvis-musik. Skuespillerne fik hele salen til at grine, klappe og synge med. Det var en morsom og livsbekræftende historie om kærlighed til musikken og hinanden – og om økonomisk overlevelse i en trængt musikbranche.

Den fjerde forestilling var Hjælp – vi er gift, som blev gennemført d. 23. april 2022. Den var produceret af Jangmarks Agentur.
Forestillingen blev fremført som en præsentation af et ægtepar fra Jylland, som var ægteskabs- rådgivere. De spillede så ægte, at de trods den tjekkede humor og små finurligheder undervejs, fik flere tilskuere til at spørge, om de mon var gift i virkeligheden? – Nej, det var de ikke, men de spillede meget troværdigt.
Igen en forestilling, som fik latteren til at rulle blandt publikum. Dermed sluttede vi muntert i en ellers alvorlig tid

Sæson 20-21

Vi præsenterede:

Et dukkehjem fra Det Kongelige Teater blev gennemført fredag d. 23. oktober 2020. En flot og moderne tolkning af Henrik Ibsens klassiker. Den iskolde stemning blev understreget af et kreativt vinterlandskab med kunstig sne. Forestillingen var dramatisk og intensiv. Den psykiske smerte blev tydeliggjort igennem kroppens bevægelser og skuespillernes dialoger. De dygtige skuespillere var på scenen hele tiden som henholdsvis rekvisitter og personer i stykket. Det var smukt, rørende og en stor oplevelse.

Emma ude af takt fra Folketeateret blev gennemført lørdag d. 14. november 2020. En forestilling om Emma Gad set igennem 100 år fra forskellige vinkler. Historien blev sunget og fortalt med små humoristiske indslag. I disse indslag kom også moraler om, hvordan vi omgås hinanden, tager hensyn til hinanden og udarbejder en slags social manual, der stadig kan være relevant for vores tid. Skuespillerne skiftedes til at repræsentere Emma Gad – iscenesat af en blondekrave.

De tre forestillinger, som blev aflyst pga. corona, var:

En lille smule ubehag fra Teatret Svalegangen – ekstraforestilling – rystende, men komisk cancer-monolog.
Robin Hood fra Folketeatret – En eventyrlig familieforestilling med et nyt, råt look.
Blinkende lygter fra Teater 2 og Nørregadeteatret – en dansk folkekomedie baseret på filmen af samme navn

Sæson 19-20

Vi præsenterede:

I sæsonen 2019/2020 har vi altså set 6 forestillinger – 4 forestillinger i abonnement og 2 forestillinger uden for abonnement.

Ekstraforestillingen Grevinde Danner blev opført af Det flydende Teater d. 14.9.19. Forestillingen foregik på Slotsmøllen. Det var en anderledes forestilling med siddepladser langs en til dagen oprettet aflang scene i gulvhøjde midt i rummet. Forestillingen var et alternativt bud på en nærværende, nytænkende og dramatisk beskrivelse af Grevinde Danners liv. Selv om der kun kom 37 tilskuere var forestillingen både medrivende og bevægende. Flere tilskuere kom efter forestillingen hen og takkede for en helt ekstraordinær god oplevelse. Inden forestillingen havde Nyborg Teaterforening inviteret tilskuerne på et glas vin, samt et halvtimes oplæg omkring livet i Nyborg på Grevinde Danners tid. Oplægget blev holdt af den lokale historiefortæller Aksel Andersen.

Forestilling nummer 2 var Jorden Rundt på 80 dage produceret af DK Turné Teater. Forestillingen blev opført på Bastionen d. 26.10.19. Forestillingen blev oprindelig skabt af Klein og Jensen og var en crazy-komedie med mange forskellige humoristiske og gakkede indslag over den gammelkendte fortælling om en rejse jorden rundt. Der blev grinet godt i salen. 

Forestilling nummer 3 var Stå fast, som blev opført af Det Kongelige Teater d. 23.11.19 som deres eneste forestilling på Fyn. Forestillingen er en moderne og nytænkende forestilling omkring nutidens umulige forventninger og krav til medarbejdernes engagement og omstillingsparathed. Måske er det ok at sige nej!!! Forestillingen er bygget over Svend Brinkmanns aktuelle bog ”Stå fast”. Det var en utraditionel forestilling, der fik nogle tilskuere til at le højt, mens andre var mere undrende. 

Efter nytår lagde vi ud med ekstraforestillingen Nabokrig, som blev spillet i KinoVino d. 1.2.20. Forestillingen var en komedie af og med Farshad Kholghi produceret af Louise Schouw Teater. Forestillingen handlede om et lille lukket nabomiljø, som ændrede karakter, da nogle nye tilflyttere udfordrede de gamle vaner og regler i nabolaget. En sjov og vedkommende forestilling, som måske var en reference til nutidens politik? 

Femte forestilling var Skatteøen, der er produceret af Folketeateret. Den blev vist på Bastionen d. 14.2.20. Det var sæsonens største og dyreste forestilling. Den var fyldt med festlige indslag, gode historier og Sebastians skønne sange. En flot og medrivende forestilling for både børn og voksne. 

Den sidste forestilling i sæsonen var Folketeaterets forestilling 2 på tur. En forestilling om to ældre herre, der drager ud på deres sidste tur i livet direkte fra sygesengen, hvor de møder forskellige personer eller var det mon mere en tur ned ad mindernes allé? Forestillingen var sjov og medrivende. Bagefter var der samtale med skuespillerne i cafeen på Bastionen.