Pris i løssalg: 315 – 280 – 250 kr. + gebyr
Varighed: 130 minutter incl. pause
Iscenesættelse: Folketeatret v. Kasper Wilton
Forestillingen er baseret på Per Olov Enquists roman om mødet mellem 2 stærke, danske kulturpersonligheder.
Skuespillet er rost til skyerne gennem årene siden premieren i 1981.
Nu viser vi den forrygende forestilling – i en opdateret version – med ingen ringere end Ellen Hillingsø og Ole Lemmeke i hovedrollerne som Johanne Louise Heiberg og H.C. Andersen – 2 stjerner i en kamp om kunst og kærlighed.
Det er et bemærkelsesværdigt par, der mødes en aften i det Heibergske hjem, hvor H.C. Andersen søger tilflugt efter en særdeles uheldig optræden. Han tabte nemlig sit gebis på det støvede gulvtæppe, imens han holdt hyldesttale for selveste kongen og hans grevinde.
Skamfuld og flov søger han trøst hos ægteparret Heiberg, som er spydspidser i den danske kulturelite – en kreds som Andersen higer efter at blive en del af. Men Fru Heiberg møder Andersen med hån og rendestens-sprog og nedgør ham.
Det skønmalede portræt af den feterede skuespillerinde krakelerer igennem skuespillet. Begge er de formet af barndommens muddergrøft. Hun samlede som barn regnorme i rendestenen og vaskede deres slimede kroppe rene, indtil de døde af det. Han har tydeligt beskrevet sin fattige barndom gennem sine eventyr.
Mødet mellem de to akkompagneres af Johannes uforstående ægtemand – P.A. Heiberg – og af en sjofel, skaldet, gammel kone – alligevel bliver mødet mellem de to skyggebørn uforglemmeligt.
Bonusinfo
Folketeatret
Ellen Hillingsø har aldrig været bedre – 6 stjerner – Cph Culture
En oplevelse med kongelige kvaliteter – 6 stjerner – Frederiksborg Amts Avis
Ellen Hillingsø og Ole Lemmeke gnistrer sammen og hver for sig i rollerne som Johanne Louise Heiberg og H.C. Andersen
– 5 stjerner – IScene
Scenografien er tindrende flot – Et psykologisk rum midt imellem drøm og virkelighed – 5 – stjerner – Kulturkupeen
Adresse: