skip to Main Content

Blinkende lygter
Teater 2

En ny dansk folkekomedie af Vivian Nielsen – baseret på Anders Thomas Jensens film.

Her er den forrygende og skæve historie om den lille bande småkriminelle, Torkild, Peter, Arne og Stefan, som aldrig har haft et store held med sig. Da Thorkild fylder 40 år, beslutter han sig for, at nu skal det være slut med at leve på den måde, men han er nødt til lige at lave et sidste job for bagmanden ”Færingen”.

Ved hjælp af lidt held og en hel del dumdristighed lykkes det de fire venner at komme i besiddelse af en kuffert indeholdende flere millioner af Færingens penge. Kufferten bliver deres billet væk fra det kriminelle miljø – ud i det mørke udkants-Danmark, og deres møde med de sære eksistenser, som lever der, i bandens forsøget på at passe ind.

”Blinkende Lygter” har et sprudlende hold på scenen, Paw Henriksen, Thomas Magnussen, Peter Pilegaard og Jakob Højlev Jørgensen er de fire venner, som ved fælles hjælp forsøger at lægge fortiden bag sig. Kristian Boland spiller den skydegale gårdmand, Alfred og Frank Rubæk er den fordrukne læge, Carl. De to stærke kvinder i historien spilles af Christina Bech.

Bemærk: Forestillingen anbefales ikke til køer.

Teaterversionen af ”Blinkende lygter” er sjov, overraskende, tankevækkende og skæv.

Forestillingen spillede med stor succes på NørregadeTeatret i Maribo i foråret 2019, og fik ved den lejlighed
4 stjerner af Lolland-Falsters Folketidendes anmelder.

Medvirkende: Paw Henriksen, Thomas Magnussen, Peter Pilegaard, Jakob Højlev Jørgensen, Christina Bech, Kristian Boland og Frank Rubæk

Manuskript: Vivian Nielsen – baseret på Anders Thomas Jensens filmmanus.

Iscenesættelse og scenografi: Frank Rubæk

Producenter: NørregadeTeatret og Teater 2

”Blinkende lygter” er det fjerde samarbejde mellem NørregadeTeatret og Teater 2. Første gang var ”Fandens til fangstmænd” derefter ”Indenfor murene” og ”Dødsdansen”.

                                                     Billetbestilling: www.billetten.dk

 

                                                  eller Visit Nyborg tlf. 63 33 80 90

Back To Top