skip to Main Content
blinkende-lygter-2200

Blinkende lygter
NørregadeTeatret + Teater 2

 

En ny dansk folkekomedie af Vivian Nielsen–baseret på Anders Thomas Jensens film.

Forestillingen spiller både i NørregadeTeatret, Bremen Teater i København + på turné i hele Danmark

Her er den forrygende og skæve historie om den lille bande småkriminelle, Torkild, Peter, Arne og Stefan, som aldrig har haft det store held med sig.

Da Thorkild fylder 40 år, beslutter han sig for, at nu skal det være slut med at leve på den måde, men han er nødt til lige at lave et sidste job for bagmanden ”Færingen”. Ved hjælp af lidt held og en hel del dumdristighed lykkes det de fire venner at komme i besiddelse af en kuffert indeholdende flere millioner af Færingens penge. Kufferten bliver deres billet væk fra det kriminelle miljø – ud i det mørke udkants-Danmark, og deres møde med de sære eksistenser, som lever der, hvor den lille banden må forsøge at passe ind.

”Blinkende Lygter” har et sprudlende hold på scenen, Gordon Kennedy, Thomas Magnussen, Peter Pilegaard og Jakob Højlev Jørgensen er de fire venner, som ved fælles hjælp forsøger at lægge fortiden bag sig. Kristian Boland spiller den skydegale gårdmand, Alfred og Frank Rubæk er den fordrukne læge, Carl.

Bemærk: Forestillingen anbefales ikke til køer.

Teaterversionen af ”Blinkende lygter” er sjov, overraskende, tankevækkende og skæv.

Medvirkende: Gordon Kennedy, Thomas Magnussen, Peter Pilegaard, Jakob Højlev Jørgensen, Kristian Boland, Frank Rubæk m.fl.

Iscenesættelse: Frank Rubæk

Spilletid: ca. 2 timer og 5 minutter inkl. pause

Billetpriser & Medlemsfordele

Et medlemskontingent i Nyborg Teaterforening koster 60,00 kr. pr. år.
Som medlem køber man abonnement på alle 4 forestillinger, og sparer 50 kr. pr. forestilling.

Nyborg Teaterforening tager gerne imod nye medlemmer / abonnenter, og har du lyst til at være med, kan du gøre følgende:

Skriv til sekretær Jesper Hee Andersen på nyborgteaterforening@gmail.com
Så kan vi sammen finde ud af dit ønske om plads osv.

Bestil Billetter

Hvis du ikke er medlem af Nyborg Teaterforening, kan du købe billetter i løssalg på
www.billetten.dk
eller Visit Nyborg, Torvet 2 B, tlf. 63 33 80 90

Back To Top